Julemandens Sidste Ferie by Loonies [web]
------------------------------------------------------------------------------ Julemandens Sidste Ferie a Livitas Production by Loonies released at TP98 ------------------------------------------------------------------------------ Credits: ------------------------------------------------------------------------------ Code: Psycho Gfx: Laika, Bifrost, Blueberry Objekt: Laika Music: Puryx/Unique Silly text: Tarmslyng, Nigel ------------------------------------------------------------------------------ Requirements: ------------------------------------------------------------------------------ AGA, 020+, 2mb fast ------------------------------------------------------------------------------ Baggrundshistorien: ------------------------------------------------------------------------------ De omkringvµrende mennesker sσ beroligende pσ ham, som om han intet havde at frygte. Hans hue, som i sidste °jeblik var farvet r°d, hang fra en af trµ masterne som et lille flag der ventede pσ at blive sluppet l°s i et gr°nt hav langt vµk fra den verden man hidtil havde kendt. Bσden gyngede og han fik lyst til at l°be ned langs dµkket men opgav da menneskene havde lagt sig ned langs hele dµkket. Den store sµk ved siden af ham begyndte at tale og lignede til forveksling en bil. De fleste af gaverne der stak op af den lignede ulve, blσ, med spidse tµnder, valpe. Folk ansσ dem for vµrdifulde, idet de kunne flyve, men ikke nok med det, var de ogsσ gode til at efterligne nutidige og udd°de mennesker. Et gode som for de fleste virkede uvirkeligt, men nσr man bad om noget; fik man det. Han vendte sig om, tog sµkken pσ ryggen og kravelede op i et vissent trµ. Et spejl hang der i korridoren, han σbnede d°ren bag den, og befandt sig pludselig i et rum fyldt med store tµnder. Ved nogen af dem stod smσ gr°nklµdte mµnd, der tilsyneladende var igang med at pynte op til den nµrtstσendene h°jtid. Han ville sp°rge dem om noget, men sσ da sσ, at ingen af dem formodentlig kunne svare da de ingen mund havde. Det var deres hemmelige vσben, tµnkte han. Men ivirkeligheden var han ligeglad, der var kun knogler tilbage nu, og mens blodet fl°d, og kuglerne f° om hovedet pσ ham, lagde han sig ind i maskinen. Han kunne f°le vreden derinde. Bag alle verdens d°re, sσ han at det blot var en af mange muligheder. Men det gjorde ingen forskel. De ville begrave ham derinde, mens han hylede som de ulve der lσ i hans sµk, sσ blσ som en myre. Han f°lte hvordan insekterne kravlede rundt i ham, mens gaderne blev st°rre og st°rre indtil han stod pσ en afbrµndt mark. Han satte sig ned pσ en bµnk, sσ sig over skulderen, og f°lte en dyb smerte da de skar hans ene ben af. Igen sσ han dem l°be i cirkler ind i en snedrive han i f°rste omgang havde overset; han σbnede sin mund og lod den kolde luft sive ud. Igen og igen sσ han dem for sig, med deres store nµser og metal agtige f°dder, der var plantet oven pσ hans flade hoved. Hans nµse havde revet sig l°s, og var begyndt at snakke med naboen, som st°jende var begyndt at hamre en gul pµl i jorden. Han forstod det ikke; og imens han blev suget op af en kµmpe st°vsuger, tµnkte han pσ den gang han havde siddet pσ en strand fyldt op til randen af store krabber. Han huskede det som om at de mindst havde vµret 10 meter lang, den gang; og f°rst nu forstod han de m°nstre han havde set pσ deres brune skjolde. Han huskede at han havde stσet pσ en stor afsats og set ned i en dyb k°ft, en pσ den anden side havde derefter σbnet et vindue, lydl°st ganskevidst. Han havde visket nogle uforstσelige ord til sig selv inden han sσ sig selv falde ned i gr°ften. Mσske havde det vµret et tegn pσ at han nu endelig forstod det; det farlige, og hvorfor der var begyndt at vokse mos pσ hans pande. han begyndte at binde knuder pσ sin langehale som havde det vµret lakridssn°rebσnd. En indre uro voksede i ham og han hoppede videre som en kanin ned af den lange beton gang, som med korte intervaller blev forstyret af h°jt lysende billeder af l°bende mennsker. Han f°lte sig opl°st; forsvindende lille i m°rket der omgav ham. Pσ engang var han vokset sammen med det firkantede rum, som han langsomt pr°vede at sprµnge. Hans arme var som tunge mursten, der sσ med glade barne °jne pσ alle de usynlige kasser under trµet. Mσske var det nettop det, det var han ledte efter; en usynlig hindring. Den brµndte lugt, sivede ind i hans lunger og µtsede de sidste rester af glµde bort; og sammen med hans lange spidse tµnder bed han ledningen over og faldt sσ lang han var ned pσ det nµrmeste gulv. Da han vσgnede igen f°ltes verden anderledes; den nµrmest brµndte, mens nye lyde nσede hans °re. De blev spidse i lyset, og han forvandlede sig, men igen havde han glemt huen; sσ de forsatte med at spise ham som var han en and, eller en rumridder uden skjold. Det var som en sort sky, der spejlede sig i hans ydre bark. ------------------------------------------------------------------------------ NB! this demo was made spontaneously 2 hours before deadline http://www.gbar.dtu.dk/~c960502/
[ back to the prod ]